Motion

Som motionist kan du leje en bane på et fast ugentligt tidspunkt. Det er muligt at være op fire spillere pr. bane pr. time. Hvis du kun vil spille single, kan vi kun sikre dig plads efter kl. 21. Hvis der er plads i hallen tidligere, bruger I selvfølgelig bare de baner, der er ledige. Du skal selv medbringe bolde.

 

Tilmelding

Leje af bane foregår under menuen "Holdtilmelding". Her finder du to tilmeldingsmuligheder:

·       Motion (for alle)

·       Motion Formiddag Senior+ (for pensionister og efterlønnere, der ikke arbejder mere og kan træne onsdag kl. 09.30 til 11.30).

Alle spillere der deler en bane, skal tilmelde sig. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvem du spiller med; så har vi bedre styr på det. Alle spillere, inklusiv reservespillere, skal være medlem af HOG Badminton. Du er velkommen til at hænge et opslag på vores opslagstavler i de to haller, hvis du mangler en fast makker at spille med.

 

Opstilling og nedtagning af net

Efter at Favrskov Kommune har strammet op omkring halinspektørernes opgaver, så er det brugernes egen opgave at sætte net op, og efterfølgende tage det ned igen, hvis der ikke er nogen, der står klar til at overtage banen. Dette omfatter også opstilling af håndboldmål samt nettet bag håndboldmålene.

 

Alternativ

Mangler du en makker, er du velkommen på Senior 2, som spiller torsdag aften fra kl. 20-22 i Haldum-Hinnerup Hallen. Her spilles fortrinsvis doubler, og efter hvert sæt roteres der rundt på holdene, så alle kommer i spil mod flere forskellige spillere i løbet af aftenen. For spillere på Senior 2 er der også mulighed for at deltage i holdturneringen, hvor vi deltager med to hold. Du er velkommen til at træne med et par gange, før du tilmelder dig.

 

HOG Badminton    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf. 86985530